Musical Awards er et årligt awardsshow, der har til formål at styrke samarbejdet mellem flere af de danske musicalorganisationer, samt skabe større kendskab til dem. Awardsshowet afholdes en gang om året af foreningen Musical Awards, der består af 11 amatørteaterforeninger.
JUBILÆUMSÅR!
I år er det 10 år siden at Musical Awards så dagens lys. Det startede som et show for de fynske foreninger, men i 2026 havde foreningen vokseværk og består nu af hele 11 store og små foreninger fra hele Danmark.
SHOW & FEST
Vi hylder de frivillige, talenterne og ildsjælene, der lægger kræfter i at give publikum den ene fantastiske oplevelse efter den anden rundt om på de mange musicalscener. Det gør vi gennem uddelingen af hele 16 forskellige priser, og de mange prismodtagere er nøje udvalgt af en fagjury bestående af 5 personer fra det professionelle musical-Danmark, der gennem året har besøgt alle de 11 forestillinger. Priserne uddeles af andre kræfter fra det professionelle musicalmiljø og showet krydres med optrædender af foreningerne, uddelling af priser til ildsjæle bag kulissen og mange andre gode overraskelser.
Det hele afsluttes med en stor fest, hvor der er mulighed for at mødes på kryds og tværs af foreningerne, lykønske hinanden og bare fejre, hvor fedt det er at være en del af danmarks bedste miljø.